N Y   F O R E S T I L L I N G  P Å  V E J

 

.

P L A K A T :   T E A   B E N D I X   2 0 2 4

.

.

I 1886 bliver en lille dreng født i Nykøbing Falster. Eller faktisk er han ret stor og ikke for køn. Peter ligner sin søulk af en morfar, som sejlede på de 7 have. Og Peters forældre er sikre på, at det nok skal gå ham godt! Den dreng er født til store eventyr! 

 

Og eventyret begynder for alvor, da Peter som 20-årig drager på polar-ekspedition til det nordlige Grønland. Den smukke arktiske natur byder på vanvittige prøvelser og livsfarlige udfordringer. Men rejsen tænder også en livslang kærlighed til dette storslåede land, og de mennesker der bor der. 

 

Petersuaq (den store Peter, som grønlænderne kaldte ham), er historien om den danske eventyrer, og forfatter Peter Freuchen (1886-1957).  En mand, der af sin samtid blev set på som en bulderbasse, en utilpasset vildmand, der i sine rejseberetninger pyntede lidt rigeligt på sandheden.

 

Der er ingen tvivl om at Peter Freuchen var en modig og sej overlever, og måske var det netop hans veludviklede fantasi og eventyrlige blik på verden, der gjorde ham uovervindelig? En livsbekræftende komedie om mod og fantasi for de 6 til 12-årige og deres familier.

 

TEKNISKE SPECIFIKATIONER TIL TURNE

 

Aldersgruppe: 7-11 år

Varighed: 50  min

Pris:  12.000 ex moms v max 100 publikummer. 

(2 opførelser samme sted samme dag 20.000kr ex. moms)

Refusion: Forestillingen er refusionsgodkendt.

Spillerum: 7x7 meter og 3 m i højden 

Opstillingstid: 120 min (bliver specificeret efter 1.januar 2025)

Nedtagningstid: 60 min (bliver specificeret efter 1.januar 2025)

Mørklægning: God mørklægning kræves

Strøm: tre 220 V + stikkontrakt med 3 huller

Pressefotos til download nederst på siden

Plakat og fotos kommer  til download nederst på siden efter premieren 16/11 - 2024

Skolemateriale kommer  til download under skoletjeneste  efter premieren d. 16/11 – 2024

Turne

 

Forestillingen kan bookes til turne i sæson 25/26.

Og spiller i sæson 24/25.

Tjek vores Turneplan

P L A K A T :  T E A   B E N D I X   2 0 2 4   ·    F O T O S  :  J A C O B   S T A G E  2 0 2 2

.

.