I Bertrams Hjerte

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I BERTRAMS HJERTE (2007 - 2011) handler om at miste en forælder,

og hvad man gør ved sin sorg, når de voksne ikke tør tale om den:

 

Drengen Bertram er endt på hospitalet. Han er meget syg, men der er ingen, der aner, hvad han fejler. Hans mor er død for kort tid siden, og for at skåne Bertram er der ingen af de voksne, der taler om det.To gakkede sygeplejersker forsøger at kurrere Bertram med forbindinger medicin og kirurgiske indgreb, men lægekunsten kan ikke stille ret meget op imod et bedrøvet hjerte. Bertram søger tilflugt i sin fantasi: I et fjernt land der ligger i hans eget hjerte, er dronning mor blevet indespærret af en tavs og sort konge. For at få bugt med sin sygdom bliver det nu Bertrams opgave, at slippe hende fri.

 

 

Medvirkende: Maja Skovhus Rehøj og Anna Panduro 

Indtaling af Bertrams stemme: Julius Winther Raabo

Manuskript og sange: Frøken Fracasos Kompagni 

Underlægningsmusik: Rasmus Christensen

Kostumer: Charlotte Calberg 

Scenografi: Frøken Fracasos Kompagni 

Konsulent på Instruktion: Jonas Södergren

 

 

I den komisk-groteske ramme får de to piger fra Frøken Fracasos Kompagni fortalt historien om, hvordan den helende fortælling kan samle stumperne af et iturevet hjerte til et meningsfuldt hele. Vi er snorret ind i tøsetryllerier med resonans i en solid klovnetradition – og får fortalt historien om, hvordan Bertram bliver rask – ikke af medicin, men af fortællingen om dronning mor.

Åh hvor er vi forelskede i de to klovnepiger – men det er ikke kun forelskelsen, der gør hjerterne lette. Det er også den nyvundne tro på, at selv den værste smerte kan føles meningsfuld

Pernille Nederland. Fyns Stifttidende